torsdag den 29. september 2011

Paradisæbler igen

Denne gang til pynt - disse små kranse af paradisæbler er rigtig søde både til pynt på bordet men også i havens efterårskrukker.


Efterårssol i Danmark

Efter en uge med sådan et pragtfuldt vejr kan vi kun gentage vores opfordring om at besøge butikken og se de mange fine ting i creme, hvid og pastelfarve.

Der er masser af romantiske og anderledes ting, lige til at sætte et ekstra lille pift på hjemmet.



 
         


Snart bliver butikken klædt i mørkere farver som bestemt også har sin charme, men mere om det.

onsdag den 21. september 2011

Butikken Tinstagen

Så er endnu en uge næsten gået.

Dagene er blandt andet blevet brugt til at gøre en masse fine og lækre ting klar som er hjemkøbt på sommerens og weekendens markeder - flere af disse er nu lagt på hjemmesiden.

Der vil løbende komme masser af nye ting både på hjemmesiden og i butikken så kig forbi - også den fysiske butik.

Her kommer lidt smagsprøver på de nyeste indkøb

S5031553.JPG

Håber vi ses i butikken












fredag den 16. september 2011

De sødeste papirlanterner

Selvom det har været en herlig solskinsdag er dagene blevet kortere.

Snart er det også tid at finde de forskellige stager og stearinlys frem. Som noget nyt har vi indkøbt nogle rigtig søde papirlanterner i 2 forskellige størrelser og med forskellige motiver lige til at placere et fyrfadslys i.

De er super søde og kan skabe hygge både ude og inde - de er lavet i specielt papir som er svært antændelig.

Kom forbi butikken i morgen lørdag og se de søde lanterner.





lørdag den 10. september 2011

Paradisæbler

Til dem der ikke nåede i butikken i dag og få smagsprøve og opskrift, følger opskrifterne her:

Rigtig god weekend.

Opskrift på syltede paradisæbler 

Hele syltede paradisæbler kan blive et både velsmagende og ganske raffineret tilbehør til bl.a. isdesserter og som pynt på kager.

·                     1 kilo paradisæbler, gerne fra en af de små rødfrugtede sorter

·                     750 gram råsukker eller honning

·                     1/2 liter vand

·                     1 teskefuld vanilje

·                     1 teskefuld flydende atamon

Paradisæblerne skylles grundigt, kommes i en gryde og overhældes med koldt vand. Når vandet koger, tages æblerne op og kommes i koldt vand. Råsukker eller honning og 1/2 liter af kogevandet koges til en lage, hvori æblerne koges møre i en mindre portion ad gangen. Små æbler skal koge i 3-4 minutter, større æbler i 8-10 minutter. Efterhånden som æblerne koges færdige, kommes de i små atamonskyllede glas med skruelåg. Når alle æbler er færdigkogte, gives lagen et opkog, skummes og overhældes de kogte æbler i glassene. Desuden tilsættes atamon og vanilje lige før glassene lukkes med skruelåg.





Opskrift på paradisæblegele med vanilje


1/2 kg paradisæbler
2 1/2 dl vand
1/2 vaniljestang
sukker (1/2 kg til 1/2 liter færdig saft)
1/2 tsk atamon

Æblerne koges møre med vanilje. Sies igennem et viskestykke efter et døgn.

Den siede saft koges op og tilsættes sukker under omrøring (1/2 kg til 1/2 liter færdig saft).

Koges til saften slipper en ske i tynde dråber. Tilsæt 1/2 tsk. atamon til konservering

onsdag den 7. september 2011



Så er det blevet tid at "høste" de dejlige paradisæbler. De smager helt fantastisk både som gele og syltede.

Kig forbi butikken på lørdag den 10. september, hvor der vil være mulighed for en lille smagsprøve.








mandag den 5. september 2011

Nye tiltag hos Tinstagen

Så har vi fået vores egen blog, hvor vi vil skrive om lidt af hvert. Vi håber at i også vil følge med her.