mandag den 31. oktober 2011

Jul hos Tinstagen

Julen nærmer sig.

I dag er julekategorien for 2011 åbnet på vores hjemmeside.

Kig forbi og lad dig allerede nu friste.







Julevarerne vil ikke være at finde i butikken før lørdag d. 19. november men kan selvfølgelig som altid reserveres/bestilles via vores hjemmeside.

Frem til 19. november vil der være masser af andre spændende varer i butikken så

Tag en tur på landet på lørdag !

Butikken ligger kun 25 km fra København
(20 min. Kørsel),
10 min. fra Værløse-afkørslen
på Hillerød-motorvejen
og ca. 15 min. kørsel fra enden af E 47 (”Chokoladekrydset i Ballerup”)
 Besøg vores fysiske butik på adressen:

 Bundsvej 17, Ganløse,
3660 Stenløse

 Vi har åbent lørdage kl. 10-13

 Håber vi ses i butikken !


torsdag den 27. oktober 2011

Halloween

På mandag er det halloween og det har inspireret os.




Hos Tinstagen kan du købe muffinsformene og masser af andre lækre ting og sager.

Kig forbi butikken på lørdag kl. 10.00-13.00





Opskrift på græskarmuffins

(12 stk.)
225 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. stødt ingefær
150 g solsikkeolie
1½ dl cremefraiche 18%
225 g sukker
2 store æg
125 g græskarkød, revet groft på rivejernet
75 g hakkede valnødder
Frosting25 g blødt smør
200 g flødeost
75 g flormelis
15 dråber vaniljeekstrakt
Lidt stødt kanel
Pynt 250 g marcipan
Orange konfektfarve
Lidt sort glasurfarve, gerne i tube


Bland alt det tørre i én skål og alt det våde i en anden. Bland begge dele med revet græskar og hakkede nødder. Kom i muffinsforme og bag ved 200° i 15-20 min. Pisk smør, ost, flormelis, kanel og vanilje sammen og smør det på de afkølede muffins. Farv marcipanen orange og form små bolde på størrelse med valnødder. Lav linjer og stilk som var det græskar og sæt mønstre på til græskarmænd.



tirsdag den 25. oktober 2011

Julen starter den 19. november !

Som traditionen byder åbner vi denne dag vores julepyntede butik, som er fyldt med alle de unikke ting, der er kendetegnende for en dansk jul bl.a. det smukke fajance, de fine damaskduge, de franske kaminspejle, formene til julens godter og ikke mindst det fine julepynt, de smukke gl. katolske figurer og andre skønne pynteting.
Du kan helt sikkert også finde den helt personlige og specielle julegave.
Vi serverer gløgg, kaffe/the og dejligt julebag.
I anledning af julen har vi valgt at holde ekstraordinært åbent.

Juleåbningsdagene er derfor:

Lørdag den 19. november, kl. 10 – 15
Søndag den 20. november, kl. 11 – 15
Lørdag den 26. november, kl. 10 - 13
Lørdag den 3. december, kl. 10 – 13
Onsdag den 7. december, kl. 18 - 20
Lørdag den 10. december, kl. 10 – 13
Onsdag den 14. december, kl. 18 – 20
Lørdag den 17. december, kl. 10 – 13


Jul i butikken er virkelig hyggelig og emmer af den skønneste julestemning.
Derfor tag en tur på landet, lok veninderne, familien eller mor/svigermor med og lav en tur ud af det, og kom forbi og hyg jer i vores stemningsfyldte butik !

fredag den 21. oktober 2011

Stadig efterårsferie

Efterårsferie er hyggetid !

Efterårsferien bliver ofte brugt til
hygge men det er også tit ugen, hvor vi maler og sætter i stand.

Måske skal istandsættelsen afsluttes med indretning med nye ting og sager
og vi har masser at byde på.

Det romantiske


Det rå


 



Tag en tur på landet på lørdag !

Butikken ligger kun 25 km fra København
(20 min. Kørsel),
10 min. fra Værløse-afkørslen
På Hillerød-motorvejen
og ca. 15 min. kørsel fra enden af E 47 (”Chokoladekrydset i Ballerup”)

Besøg Tinstagen i morgen:

Bundsvej 17, Ganløse,
3660 Stenløse

torsdag den 13. oktober 2011

Efterårsferie

Så står efterårsferien for døren.

Det giver ekstra tid til at hygge både ude og inde.

Start efterårsferien med at lægge vejen forbi butik Tinstagen og se de mange spændende varer og lad dig inspirere af de hyggelige opstillinger.

Vi har åbent lørdag fra kl. 10.00-13.00.

Igen i denne uge har vi valgt at fremhæve de supersøde lave kasser. Denne gang pyntet med græskar og lys, klar til at tage imod ved hoveddøren.


RIGTIG GOD EFTERÅRSFERIE

torsdag den 6. oktober 2011

Efterår

Så kom efteråret til Danmark med regn og rusk.

Efteråret er også lig med hygge og flotte løvfarver. Fyld en trækasse med løv i flotte farver, stearinlys og måske en opsats med lyng og tag efteråret med indenfor.




Den søde lille trækasse koster kr. 100,00 og de fine opsatser i tin koster fra kr. 75,00.

Find dem på vores hjemmeside, hvor der også står mål.